Generelle regler
Her finder du de gældende regler og retningslinjer for brugen af Musikvænget.
Hvem kan booke lokalerne
Alle borgere, foreninger, institutioner og interessegrupper kan booke lokalerne til musikrelaterede, ikke-kommercielle formål. Lokalerne må ikke bookes til private møder, arrangementer og fester.
Ved musikrelateret forstås, at hovedaktiviteten skal være levende musik. Ved dans skal aktiviteten ledsages af et live ensemble.
Der kan ikke afholdes offentlige koncerter i huset.
Lokalerne bookes gennem Conventus. Lokalerne kan ikke benyttes til aktiviteter uden booking.
Som udgangspunkt kan der kun bookes én fast ugedag pr. ensemble.
Man booker desuden for et skoleår ad gangen. Ved booking til et nyt skoleår, har nuværende brugere fortrinsret hvis de er tilmeldt rettidigt. (Dato i maj meldes ud ved sæsonslut).
Ved ansøgning fra nye ensembler med flere udøvende end de nuværende kan der blive tale om omprioritering af brugerne. Dette forelægges brugerrådet.
Stationært udstyr
Husets udstyr lånes ikke ud, da husets egne brugere til enhver tid skal kunne regne med, at husets udstyr forefindes.
Rengøring
Lånte lokaler skal efterlades i ren og pæn stand og efterlades med samme opstilling, som de forefindes. I modsat fald forbeholder vi os ret til at opkræve et gebyr for ekstra rengøring. I lukkeperioder står brugerne selv for rengøring og bortskaffelse af affald. Madaffald skal bortskaffes hver dag efter endt brug af huset til affaldscontainer udendørs. Brugere af tildelt depotplads står selv for rengøring af depotet.
Støjgener
Det er ikke tilladt at spille for åbne vinduer og døre af hensyn til naboerne. Der må dog gerne luftes ud i pauserne.
Rygeforbud
Rygning er ikke tilladt på hverken på indendørs- eller udendørsarealerne - det vil sige på hele matriklen. Forbuddet gælder også e-cigaretter med og uden nikotin.
Køkken og foyer
Alle er velkomne til at medbringe egen forplejning i huset og bruge køkkenet. Køkkenet og foyeren er et fællesområde. Disse kan ikke bookes særskilt. Køkkenet afleveres i ryddet stand.
Alkohol
Alkohol må nydes i begrænset omfang – fortrinsvis i foyerområdet. Unge under 18 år må ikke indtage alkohol i huset.
Depoter
Tildelte depoter for brugerne kan altid tilgås uden booking. Der skal dog tages hensyn til evt. anden aktivitet i huset. Brugerne står selv for rengøring af depoter.
Der må ikke tilsluttes nogen form for elektrisk udstyr i depoterne.
Udstyr i depoterne dækkes ikke af husets forsikring.
Opsætning af nagelfast inventar, hylder, billeder m.v. i depoterne (eller resten af huset) må kun foretages af pedellen.
VIGTIG INFO FOR ALLE BRUGERE AF MUSIKVÆNGET
Hvem kan booke lokalerne?
Alle borgere, foreninger, institutioner og interessegrupper kan søge om at booke lokalerne til musikrelaterede, ikke-kommercielle formål.
Ved musikrelaterede aktiviteter forstås, at hovedaktiviteten skal være levende musik. Ved danseaktiviteter skal dansen ledsages af et liveensemble.
Lokalerne må ikke benyttes til private møder, arrangementer eller fester. Der kan heller ikke afholdes offentlige koncerter i huset.
Booking af lokaler
Alle lokaler skal bookes gennem Conventus. Det er ikke tilladt at benytte lokalerne uden en forudgående booking.
Som udgangspunkt kan hvert ensemble booke én fast ugedag. Der bookes for ét skoleår ad gangen.
Ved booking til et nyt skoleår har nuværende brugere fortrinsret, hvis de har tilmeldt sig inden den udmeldte frist. Fristen, som ligger i maj, meldes ud ved sæsonafslutningen.
Hvis nye ensembler søger om plads og har flere udøvende medlemmer end de nuværende brugere, kan det medføre en omprioritering af lokalerne. Eventuelle ændringer forelægges brugerrådet.
Aflysninger meddeles musikskolens kontor eller registreres i Conventus, så vi undgår unødigt forbrug af varme og ventilation.
Adgang til huset
Brugere får udleveret en eller flere adgangsbrikker til huset.
Hvis en brik bliver væk, skal musikskolens kontor straks have besked, så brikken kan blive spærret.
Mistet adgangsbrik erstattes med 200 kr.
Lukketider og alarm
Husets alarm tilsluttes automatisk kl. 23.00 alle ugens dage. Hele området er videoovervåget.
Hvis huset forlades inden kl. 23.00, skal den sidste bruger selv tilslutte alarmen, når huset forlades. Alarmen frakobles automatisk, når man låser sig ind i huset.
Instruktion i brug af alarmen gives ved udlevering af adgangsbrik.
Lukkeperioder
Huset har pedelbetjening og rengøring i 44 uger om året. I de resterende uger er huset i lukkeperiode.
Ønsker man at benytte huset i en lukkeperiode, skal lokalet være booket på forhånd. Brugerne står selv for rengøring og bortskaffelse af affald efter brug.
Depoter og opbevaring
I husets fælles depot findes ekstra stole og klapborde.
Brugere med tildelt depotplads kan benytte deres depot uden booking. Der skal dog altid tages hensyn til eventuelle øvrige aktiviteter i huset.
Husets stationære udstyr lånes ikke ud, da det altid skal være til rådighed for husets brugere.
Køkken og foyer
Alle er velkomne til at medbringe egen forplejning og benytte køkkenet.
Køkken og foyer er fællesområder, og kan derfor ikke bookes særskilt.
Alt brugt service sættes i opvaskemaskinen eller vaskes op i hånden og sættes på plads. Vi prioriterer, at opvaskemaskinen kun startes, når den er fyldt. Maskinen har et 30-minutters program.
Trådløst netværk
Der er gratis internetadgang i huset.
Vælg netværket Aabenraa Borger Guest.
Kopimaskine
Der findes en kopimaskine på gangen ved det gule øvelokale. Der udleveres en kode ved kontakt til Musikskolens kontor. Pris på kopiering kan oplyses ved henvendelse.
Handicapforhold
Huset er handicapvenligt indrettet i ét plan.
Rengøring og oprydning
Alle lokaler skal efterlades i ren og pæn stand og med samme opstilling, som de havde ved ankomst.
Hvis lokalerne ikke afleveres i ordentlig stand, forbeholder vi os ret til at opkræve et gebyr for ekstra rengøring.
I lukkeperioder står brugerne selv for rengøring og bortskaffelse af affald.
Køkken, affald og sortering
Køkkenet skal altid efterlades ryddet og klar til de næste brugere.
Der affaldssorteres på Musikvænget. Orientér dig ved nærmeste affaldsstation, så affaldet sorteres korrekt.
Madaffald skal hver dag efter endt brug af huset bortskaffes i affaldscontaineren udendørs.
Depoter
Brugere med tildelt depotplads er selv ansvarlige for rengøring og orden i deres depot.
Der må ikke tilsluttes elektrisk udstyr i depoterne. Det er vigtigt af hensyn til brandsikkerhed og forsikring.
Udstyr, der opbevares i depoterne, er ikke dækket af husets forsikring.
Opsætning af fast inventar, hylder, billeder m.v. i depoterne eller i resten af huset må kun foretages af pedellen.
Støj og hensyn til naboerne
Af hensyn til husets naboer er det ikke tilladt at spille med åbne vinduer eller døre.
Det er dog tilladt at lufte ud i pauserne.
Flugtveje og brandsikkerhed
Alle gældende brandregler skal overholdes.
Der er placeret brandslukningsmateriel forskellige steder i huset. Gør dig bekendt med, hvor det findes.
Nødudgange og flugtveje må aldrig blokeres.
Rygning
Rygning er ikke tilladt hverken indendørs eller udendørs. Forbuddet gælder hele matriklen og omfatter også e-cigaretter med og uden nikotin.
Alkohol
Alkohol må nydes i begrænset omfang og fortrinsvis i foyerområdet.
Unge under 18 år må ikke indtage alkohol i huset.
Brug og booking
Rytmeboxene er forbeholdt bands og musikere, der spiller elektrisk forstærket musik.
Som udgangspunkt kan hver bruger booke ét ugentligt tidsrum. Yderligere tider kan tildeles, hvis der er ledig kapacitet.
På hverdage bookes i tidsrummene kl. 16.00–19.00 eller 19.00–22.00.
Øvrige tider kan bookes frit alle dage kl. 8.00–22.00.
Der kan maksimalt bookes for ét skoleår/en sæson ad gangen.
Det er gratis at benytte lokalet. Brugerne er dog erstatningsansvarlige for skader på lokale og udstyr.
Nye og uerfarne brugere skal deltage i en instruktion i lokalets udstyr.
Adgang og registrering
Lokalet bookes via Conventus. Adgang kræver godkendt booking og udleveret adgangsbrik.
Alle deltagere skal registreres ved booking. Navn og mobilnummer skrives i bemærkningsfeltet i Conventus.
Det er tilladt at medbringe en gæst 1–2 gange pr. sæson. Ved yderligere deltagelse skal gæsten registreres hos Musikskolen.
Lokalet må kun benyttes i det bookede tidsrum. Overtrædelse kan medføre bortvisning.
Adgangsbrikken afhentes på Aabenraa Musikskole, Nygade 21. Den giver også adgang til hovedbygningen med opholdsrum og toiletter.
Mistet adgangsbrik erstattes med 200 kr.
Mad, drikke og rusmidler
Mad og drikke er ikke tilladt i Rytmeboxene. I pauser kan foyeren i hovedbygningen benyttes.
Personer under 18 år må ikke indtage alkohol i huset. Overtrædelse medfører bortvisning.
Indtagelse af euforiserende stoffer medfører bortvisning.
Rygning og støj
Rygning er forbudt på hele matriklen – også udendørs. Forbuddet omfatter også e-cigaretter.
Der må ikke spilles med åbne døre eller vinduer.
Rengøring og oprydning
Lokalet skal støvsuges efter brug med den ophængte støvsuger. Der er ingen daglig rengøring.
Lokalet efterlades ryddeligt og i samme stand, som det blev modtaget.
Sluk strømmen på hovedkontakten, når du forlader lokalet.
Instrumenter og udstyr
Fejl og mangler på instrumenter eller udstyr meldes straks til Musikskolen på aabenraamusikskole@aabenraa.dk eller tlf. 73 76 72 00.
Adgangsbrikken registrerer brugen af lokalet. Seneste bruger kan holdes ansvarlig for fejl og mangler, der ikke er indberettet.
Området er videoovervåget.
Depotplads
Der kan efter aftale tildeles plads i de delte depoter i hovedbygningen til instrumenter og gear, der bruges i forbindelse med øvningen.
Øvrigt grej må ikke opbevares i depoterne.
Opbevaring sker på eget ansvar. Grej i depoterne er ikke dækket af husets forsikring.